Ingredienser

4 personer

800 g

 

1

1 dl

1 dl 

2 fed

50 g

15

2

1

2

 

 

 

 

 

mørksej

sukker

blomkål

minimælk

fløde

hvidløg

smør

cherrytomater

røde peber

gul peber

rødløg

timian

olivenolie

stor håndfuld valnødder

salt

peber

 Gem opskriften som pdf

Smørstegt mørksej med blomkålspuré og peberfrugt

Fremgangsmåde

Del mørksejen i mindre stykker. Dup den tør med køkkenrulle og drys den med lidt salt og sukker. Lad fisken hvile i stuetemperatur.

Fjern blade og stokken fra blomkålen og del blomkålen i små buketter. Put blomkålen i en gryde sammen med minimælk, fløde og finthakket hvidløg.

Skær peberfrugten i strimler, rødløget i halve ringe og tomaterne i kvarte og bland det sammen i et ildfast fad. Vend med olivenolie, timian, salt og peber og bag i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Bring gryden med blomkål i kog og kog ved middelvarme til den er mør (ca. 20 minutter).

Hak valnødderne groft og rist dem på en godt varm pande.

Tag nødderne af panden og stil dem side.

Tag nu ca. 2 spsk. smør og 2 spsk. olie og varm det op på panden til smørret er bruset af. Læg fisken på panden med den side skindet har sat på nedad og steg ved middelhøj varme i ca. 3 minutter. Vend fisken, sluk for varmen og lad den tilberede færdig i ca. 3 minutter.

Hæld væden fra blomkålen over i en kop. Skær smørret i tern og put i gryden til blomkålen. Blend med en stavblender og tilsæt evt. lidt af væden til du har en glat og cremet puré. Smag til med citronsaft, salt og peber.

 

Scroll to Top